Fra idé til bestseller

by Cammilla Rysgaard on 12. december 2010

I sommers blev jeg interviewet af Rikke Moos til hendes bog om at få succes med sin fagbog ”Fra idé til bestseller”. Rikke havde hørt, at jeg havde benyttet mig af en fokusgruppe og de sociale medier til min egen bog, og det ville hun skrive en case om.

Bogsucces "Fra idé til bestseller"

Bogen giver inspiration og tips til, hvordan du skriver, udgiver og markedsfører din fagbog, bl.a.:

  • Hvordan du skriver en god synops
  • Hvordan du planlægger din bog
  • Hvordan du laver en markedsføringsplan for din bog
  • Hvordan du kommer din skriveblokering til livs
  • Hvordan du opbygger en ‘business’ omkring din bog.

Eftersom jeg selv har været igennem processen med at skrive en bog, forventede jeg ikke de store ahaoplevelser i denne bog. Men der må jeg komme med ros til Rikke. Hun har formået at skrive en enkel bog med god substans. Den giver et godt overblik over hvilke trin man skal igennem og giver gode tips til alle områderne.

Når jeg skal i gang med min næste bog, vil jeg helt sikkert benytte flere af hendes tips, især kapitlet om skriveblokeringer. Først og fremmest vil jeg starte med at opdele bogen i mindre bidder:

  1. Lave en oversigt over de kapitler min bog skal indeholde
  2. Bryde hvert kapitel ned i 15-16 afsnit
  3. Skrive og færdiggøre ét afsnit ad gangen

Når det er gjort, så vil jeg skrive efter det hun kalder ”writer’s response”, som går ud på, at man formulerer sine pointer som spørgsmål, og så skriver svaret ned.

Ja, der er mange flere gode tips, som jeg vil benytte mig af. Hvis du selv overvejer at skrive en fagbog, så vil jeg på det varmeste anbefale dig at starte med at læse Rikkes bog “Fra idé til bestseller“.

Share

{ 5 comments… read them below or add one }

livsindhold.dk 12. december 2010 kl. 17:15

Tak for tippet! :o )

Anja 12. december 2010 kl. 19:36

Har aldrig tænkt på at ek kapitel kunne deles yderligere op! Stort aha-øjeblik for mig dér! Og i rette øjeblik da jeg er ved at gå igang med at skrive en bog!

Takker ;-)

Irene 12. december 2010 kl. 20:15

Det lyder lige som en bog for mig. Jeg går med en bogidé i tankerne, som jeg bliver mere og mere tændt på, men mangler helt klart input til, hvordan jeg griber det an. Den bog må på julegaveønskelisten. Tak for tippet!

Cammilla Rysgaard 12. december 2010 kl. 23:27

Velbekommen… send mig jeres bog, når den er trykt :-)

Kh Cammilla

Liselotte Vejborg 15. december 2010 kl. 17:17

Tak Cammilla – har straks bestilt Rikkes bog! :-)

Leave a Comment

Previous post:

Next post: