Har du overhovedet plads til dine drømme?

by Cammilla Rysgaard on 15. november 2010

Har du plads til dine drømme?

I sommers brugte jeg en del tid på at gøre plads til mine drømme… ja, plads! Jeg indså nemlig, at jeg de sidste par år havde brugt en stor del af min tid på ting, der ikke førte mig til det, jeg drømmer om.

Nå, men det fik jeg gjort noget ved! Jeg lavede en liste på 10 ting, som jeg følte skulle ordnes, for at jeg kunne komme videre mod mine store drømme. Listen skulle være effektueret i løbet af 30 dage.

På min liste stod bl.a.: Opsige konsulentaftale med to virksomheder, pimpe mit hjemmekontor, hyre rengøringshjælp, afmelde overflødige nyhedsbreve osv.

I stedet for at arbejde hårdere og hårdere, prøve mere og mere, tvinge beslutninger igennem osv., så gjorde jeg plads til nye og bedre ting.

Har du plads til dine drømme?

Det kan være skræmmende, at vælge fra (jeg VED det), men det er nødvendigt, hvis der skal være plads til noget nyt og bedre.

Du kan jo prøve det af, hvis du har lyst! Lav en liste på 10 ting, som du inderst inde ved skal væk, ordnes, slettes fra to-do listen osv. Sæt 30 dage af til at få det ordnet og gå i gang. Det kan være en god ide, at lave øvelsen med en kollega, ven eller andre, så I har hinanden at følge op på.

Hvornår har du sidst muget ud, sagt fra og gjort plads til det, du allerhelst vil?

Share

{ 1 trackback }

Det er svært at give slip, men det kan være nødvendigt!
20. oktober 2011 kl. 11:32

{ 3 comments… read them below or add one }

Gitte Lacarriere 21. november 2010 kl. 02:21

Jeg ryddede op for ikke så længe siden, meldte mig ud af bestyrelser, fik sagt farvel til tidligere venner og ryddet op i hjemmet – for det hele hænger jo sammen. Vil lige kigge på om der ikke er mere der kan ryge i round two;) tak for inspirationen!

Cammilla 22. november 2010 kl. 10:44

Velbekommen :-) og ja, der er altid liiige lidt mere man kan rydde op i. Men det er så skønt.

Kh Cammilla

AppelCoaching 2. december 2010 kl. 22:32

Lyder som en super god øvelse, der skal prøves. Tak :o )

Leave a Comment

Previous post:

Next post: