Sussannes medlemsside om moderne spiritualitet i praksis!

Jeg har haft den fornøjelse at være mentor for Sussanne Wexø i forbindelse med, at hun ville starte en medlemsside. Jeg nyder virkelig processen med disse mentorforløb, hvor jeg får lov at følge med i hele processen fra idé til realisering.

Sussanne WexøSussanne er er specialist i dybdegående visualiseringer og indre velvære. Hun fik i forløbet startet hendes medlemsside “Silent Spirit Wisdom & Visions Club” og den er blevet så fin og inspirerende.

Hvorfor ville du have en medlemsside?

Jeg har altid ønsket at have et fællesskab og opnå nær kontakt med mine følgere. Efter opstarten af mit radioshow “Din indre vejleder” på Radio24syv var det et oplagt tidspunkt. Med en medlemsside kunne jeg dele min viden med lyttere og andre interesserede, der ville gå i dybden med de spændende temaer.

Hvorfor har du ikke bare selv lavet en medlemsside?

Jeg anede ikke hvordan jeg skulle gå i gang. Det virkede simpelthen for uoverskueligt. Jeg kunne sikkert godt Google mig til det, og kopiere andre, men hvem gider at være en copycat. Jeg havde mine egne ideer og havde brug for sparring med en, der virkelig kunne hjælpe mig med at samle trådene.

Hvorfor valgte du at følge et mentorforløb med mig?

Du virkede dejlig kompetent og ærlig. Din ærlighed og ekspertise føltes tryg, og tryghed er vigtigt, når man skal sende sit yndlingsprodukt ud i verden. Jeg ville finde en, som jeg kunne stole på 100 %.

Hvordan har forløbet været?

Jeg har netop følt mig tryg hele tiden. Jeg har følt mig lyttet til og forstået. Jeg har mærket din åbenhed og grundighed. Der har været en fantastisk klar forståelse og respekt for mine ideer, lige fra den spæde start.

Det bedste er, at du har lavet personlige videovejledninger, som er det bedste redskab for mig, overhovedet… ejiii altså, de er fantastiske. Super enkle og lette at gå til. De varer mindre end fem minutter og gør alt det der ellers kunne virke uoverskueligt til det rene samlesæt.

Hvordan har du det nu, med en medlemsside i din business?

Åhhh. Jeg er stolt. Jeg elsker min medlemsside og gør alt hvad jeg kan, for at mine medlemmer mærker dette. Jeg forkæler dem og har konstant lyst til at udvikle ideer, der støtter vores fælles proces. Jeg kan virke mærke klub ånden/fællesskabet og det tror jeg også, at medlemmerne kan. Det handler jo om ‘Moderne Spiritualitet’, og selvom jeg er grundlæggeren og guiden, så er det medlemmerne, der skaber visionen.

Hvad tænker du om fremtiden?

Jeg har bare så meget lyst til at udbygge Wisdom & Visions Club. Lave særlige arrangementer, byde på særlige tilbud og gaver. Drysse medlemmerne med alt det bedste, indhente sponsorater og sponsorgaver der kan gøre visionen endnu bredere og endnu mere magisk.

Jeg håber, at jeg indenfor et par år har fået alle “skabs” spirituelle ud af skabet og ind i Wisdom & Visions Club, så de kan leve med adgang til livets smukkeste palette af muligheder. Naturligvis med respekt for den enkelte og dennes unikke vej.

Mit største ønske er, at skabe et fællesskab der bare vokser fordi medlemmerne føler kærligheden og samhørigheden – som et fantastisk “helle” i en travl hverdag.

Andet?

Jeg er bare så glad, og synes egentlig at processen med at forme klubben gik som smurt, stille og roligt trin for trin, og forhåbentlig vil den vokse på samme måde. Det eneste der kan ærgre mig er, alle de som endnu ikke kender til den… Jeg tænker, at de fantastiske temaer, som jeg jo bruger meget tid på fortjener et langt bredere publikum, så det er her der skal sættes ind nu.

PS. Jeg startede med at sige at du gør det let og lige til… Det er i virkeligheden det allerbedste. Jeg kunne nemt udskyde alt det besværlige “arbejde” og forhale processen, men der er ikke noget der er for besværligt med dig ved min side…. Af hjertet TAK!!!!

Kærligst & Namasté

Sussanne Wexø


Det er mig, der takker for samarbejdet og dine smukke visualiseringer. Du kan også lytte til Sussannes visualiseringer. Der er en gratis ved tilmelding til hendes nyhedsbrev eller se mere til hendes medlemsside og bliv inspireret af emnet eller til din egen medlemsside. Besøg Sussanne her >

Cammilla Rysgaard

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *