Blue Ocean Strategi … (skil dig ud fra dine konkurrenter)!

I sommers var jeg på ferie i det nordlige Jylland. Danmark når det er smukkest. Der blev også tid til at besøge et par seværdigheder og jeg husker specielt et sted, som virkelig formåede at skille sig ud.

hojriis-slot

Seværdigheden er Højriis Slot. Et lille faldefærdigt smukt slot midt ude i en skov. De konkurrerer med rigtig mange andre steder/seværdigheder om at få feriegæsterne til at komme forbi.

Så hvorfor valgte vi at besøge dette slot?

slot-hojriis

Fordi at man ikke bare kommer på besøg på slottet. Man kommer for at opklare et mord. De får simpelthen en forfatter til at skrive et mordmysterium hvert år, og det skal man som gæst rundt på slottet for at opklare. Og i højsæsonen har de et hold skuespillere til at agere rollerne fra historien. De lever sig ind i det og ignorerer fuldstændig os besøgende.

Gennemført. Interessant. Anderledes.

Blue Ocean Strategi

Det var en fed oplevelse og deres marketingstrategi er det, man kalder “Blue Ocean Strategy“. Det handler om, at gøre noget nyt/anderledes med noget traditionelt på et fyldt marked.

Et andet eksempel er cirkus. Det var efterhånden blevet et “Red Ocean”, hvor der var for mange, der kæmpede om det samme marked, så det var svært at få besøgende nok til cirkus og de konkurrerede indbyrdes på priserne. Så kom “Cirque de Soleil” – et utraditionelt cirkus (og dog det samme) og de har konstant udsolgte forestillinger over hele verden til skyhøje priser.

Hvad kan du gøre, for at skille dig ud?

Prøv at kigge nærmere på din egen forretning. Ligner den dine konkurrenters på en prik? Hvad kan du komme på af kreative ideer, sammensætninger, muligheder osv., der skiller dig ud på markedet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *