Jeg har lige lavet videoguide til Klub Kundeflow (maj). Temaet handler om at blive synlig med gratis markedsføring. Jeg deler bl.a. 10 tips til gratis markedsføring og jeg har besluttet at dele 3 tips her på bloggen:
Tip 1 # Opret en profil (hvor det er relevant)
Der findes mange steder, hvor du kan oprette en kort profilbeskrivelse af din business. Nogle portaler har tusindvis af besøgende om dagen, og der er ingen grund til at gå glip af denne mulighed for eksponering overfor din målgruppe.
Det kræver lidt research foran computeren at finde frem til portaler o.l. Du kan søge på google efter nøgleord, temaer, målgrupper osv.
Er du massør og har et nicheprodukt indenfor massage af gravide, kan du f.eks. søge på graviditet, barsel, massage, gaver, fødselsforberedelse, bækkenløsning, smerter under graviditet osv. Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Se hvad der dukker op af portaler, brancheforeninger, blogge osv. Udvælg dem der er relevante og se, om du kan få en beskrivelse der. Når jeg siger relevant, så mener jeg i forhold til, hvor din målgruppe færdes. Det er dem, du skal være synlig overfor.
En ekstra bonus for at have sin profil rundt omkring er, at du øger dine chancer for at blive fundet via søgemaskinerne.
God arbejdslyst med det første tip. Det næste kommer om et par dage!