Du kommer aldrig til bunds i alt det du gerne vil!

by Cammilla Rysgaard on 5. november 2010

Forleden læste jeg endnu en gang en af mine yndlingsbøger ”Slug frøen!”.

Slug frøen! Planlægning og effektivitet.

Essensen i bogen er, at uanset hvad du gør, vil du aldrig nogensinde komme til bunds i de ting du skal, vil, bør, har lyst til osv. Der er simpelt hen bare ikke tid nok! Derfor er det ret vigtigt, at du (med det i tankerne) planlægger, hvad der er det vigtigste du skal gøre, for at realisere det du ønsker.

Du må dagligt sikre, at du ved hvad der gør den største forskel og handle på det (ellers ender det med, at du starter dagen med at surfe på facebook eller sortere papirbunker). Det ved jeg af erfaring!

7 tips til at få noget fra hånden:

  1. Gør dig klar (find ud af hvad du vil)
  2. Planlæg hver dag på forhånd (så får du en flyvende start)
  3. Prioriter (så du får skabt nogle resultater)
  4. Forbered dig grundigt, før du begynder (hav alt ved hånden, når du går i gang med en opgave)
  5. Udfør den vanskeligste opgave først (det skaber selvtillid og momentum)
  6. Skær opgaven i småstykker (ellers bliver det sgu for uoverskueligt)
  7. Tag dig af hver enkelt opgave særskilt (multitasking har aldrig været en god ide)

Har du slugt din største frø i dag eller sidder du og leget med haletudser?

Share

{ 2 trackbacks }

Planlægning
8. november 2010 kl. 08:58
Planlægning - er det en byrde?
15. marts 2011 kl. 10:45

{ 5 comments… read them below or add one }

Trine 6. november 2010 kl. 23:16

Uha, der rammer du godt nok et af mine ømme punkter.

Selvom jeg godt ved alt det du siger, så er det svært at efterleve. Men det er nu gode pointer, så jeg vil prøve at blvier lidt bedre.

Kamilla 8. november 2010 kl. 08:30

Slug frøen er virkelig en fantastisk bog. Men selvom jeg har læst den, har jeg svært ved at forligs med tanken om alle de ting jeg gerne vil, kan jeg ikke nå! Så hverdag er en udfordring med at planlægge, hvad får min forretning mest ud af, at jeg gør!

Louise 8. november 2010 kl. 15:58

Hvor er det altså godt at få genkaldt sig det, man godt ved men netop ofte glemmer ;-) . Jeg fik i hvert fald omprioriteret to-do-listen i dag efter at have læst dit blogindlæg. Tak for sparket!

Annika Gran 8. november 2010 kl. 19:39

Tak for reminderen! En ting jeg gør, hvis jeg virkelig vil få noget fra hånden, er at starte dagen UDEN at åbne mailprogrammet (eller computeren for den del, hvis det er en opgave jeg kan løse med pen og papir). Det gi’r virkelig god ro og fokus på opgaven.
En anden ting jeg gør, er at begrænse målet for det jeg skal nå med opgaven den pågældende dag. Og virkelig nyde det, når jeg er nået dertil og lukke computeren med god samvittighed (og nyde alt andet der ikke har overskriften arbejde).
kh
Annika Gran
http://www.annikagran.dk

Cammilla 9. november 2010 kl. 09:36

Tak for jeres gode fif… og ja, selvom vi ved meget, så kan det blive glemt i en travl hverdag.

God arbejdslyst!

Kh Cammilla

Leave a Comment

Previous post:

Next post: