”5 tegn på at dit netværksmøde var spild af tid” – et indlæg jeg skrev sidste år her på bloggen.
Det har været populært, for jeg har hørt fra flere, der enten har delt det på deres blog eller til et arrangement (med kildeangivelse). Det er jeg da glad og stolt over.
Sidste år var jeg til et arrangement, hvor der var et oplæg om salg. Midt under præsentationen ser jeg pludselig, at den indeholder en fuldstændig kopi af indlægget fra min blog (uden kildeangivelse).
Forleden søger jeg efter kopier på nettet (via Copyscape) og bliver ført til en blog, der har lavet en kopi af indlægget (uden kildeangivelse) – du kan se det her >
Det pudsige er, at plagiaten er højskoleforstander på InnovationsHøjskolen Ryslinge, hvor man kan få en Innovationslederuddannelse.
Hvis det er innovativ stil… så jeg nu snart ikke!
Lad dig inspirere men undlad at kopiere!
Jeg vil hermed gerne slå et slag for, at vi skal lade os inspirere af hinanden, selvfølgelig! Men fra inspiration skal vi så skabe vores eget unikke materiale, indlæg og andet og være unikke inspiratorer.
Har du oplevet at blive plagieret?

{ 12 comments… read them below or add one }
Hej Camilla
Ja det har jeg også oplevet. Bare med mine billeder! Hvor jeg så har sat ind på billedet at det er mig der har lavet det, men hvor dem der postede det på Facebook, havde fjernet det fra selve billedet…
Desuden havde de kopiere tekst fra min rejseportal og slået rejserne op somom det var deres… Nu har jeg så prøvet at blokere min side, så det ikke er så nemt at kopiere indholdet.
Mht. billeder, så kan man bruge http://www.tineye.com/ her kan man oploade sit eget billede og se om der ligger kopier.
Tak for godt indlæg.
Marie-Louise
Munonne.dk
Har lige testet Copyscape – det ser umiddelbart ikke sådan ud… for Kreativ Akrylmaling man skriver bare websitet ikke?? – men hvordan pokker kan den tjekke alle undersider samtidig? jeg har vildt mange…
Eller tjekker Copyscape “kun” det indhold der er præcis på den url man skriver….
Ha en vidunderlig mandag
CC
PS har prøvet det rigtig mange gange med mine kunstværker på http://www.gallericc.dk – jeg kan sætte navn og titel på det der bliver kopieret …………Keep up the good work, Camilla – så vil du altid være foran
)uanset hvor irreterende det er at blive kopieret… har du overvejet at sende ham en mail – tak fordi du citerer mig… vil du være venlig at sætte mit navn på også?
@Marie-Louise, Pu-ha, det er da noget af et arbejde, for at beskytte dine billeder. Tak for tippet om hvor man kan tjekke det.
@Christina, jeg skrev først min hovedurl – og så fik jeg selv foreslået et par undersider jeg kunne tjekke via link. Besværligt. Måske findes der noget smartere på nettet, hvis man googler det lidt.
Jeg har gjort ham opmærksom på kopieringen, men har intet hørt (endnu). Udover det er træls at blive kopieret, så kan det også give straf i google, hvis man har duplicate content på nettet. Så det er dobbelt træls.
Kh Cammilla
Kære Camilla
Det har jeg for kort tid siden, da en anden behandler – som arbejder med præcis det samme område/felt som mig og i samme by nede på landet… – deler brochurer ud til alle hustande og HOLD NU OP hvor teksten i brochuren virkede bekendt!
Et øjeblik blev jeg irriteret, men så fik jeg mindet mig selv om, at mit materiale måtte være helt i top – siden nogen havde lyst til at kopiere!! Det er vel ikke for ingenting, at jeg har taget dit mentorforløb
KH Charlotte
Tak kære Cammilla og jer andre
Ja, det er jo ikke alle der har lige høj moral, desværre!
Eller er lige kvalificerede heller…..
Udover Copyscape servicen og tineye tror jeg at det med, at duplicate content “straffes” på google er nok på langt sigt…
OG – den der snyder, bliver jo også afsløret af sine klienter – før eller senere – han/hun kan jo i princippet ikke levere den kopierede vare in real life – karma er karma, uanset, om vi ser resultatet i den andens liv
OG selvom vedkommende ikke reagerer på dit brev Cammilla, så kan det nok så nogle frø alligvel…..i værste fald må du jo ty til stigende sanktion….som man siger indenfor assertion
KH Helle
PS : Kære Cammilla m.fl. – tjekkede selvfølgelig lige mit eget stof og kunne med glæde konstatere, at jeg “kun” er blevet tagget af seriøse, relevante kilder so far…
Men vi lever jo stadig i den rå virkelighed på nettet og så faldt jeg over denne her, som jeg lige ville dele – den var linket fra Copyscape:
http://www.dmca.com/takedowns.aspx?ad=cps
Håber det kan bruges!
Fortsat dejlig uge derude!
KH Helle
Det her er altså for vild læsning. På den helt triste måde……….
Hvor pinligt – altså for ham. Glæd dig over kvaliteten af dit arbejde er så god, at andre ønsker det var deres!
Jeg synes selvfølgelig heller ikke vi skal kopiere fra hinanden, men for mig har denne frygt for at at jeg “bare var et plagiat” holdt mig meget tilbage i forhold til at udvikle egne produkter. Jeg har læst hundredevis af bøger og deltaget i masser af kurser om selvudvikling og healing, som jeg er blevet meget inspireret af i det arbejde jeg laver, og hvor jeg gerne ville udvikle mit eget materiale (og medlemsside !!!) med udgangspunkt i noget af det jeg synes er godt, og selvfølgelig også gerne indkorporere nogle guldkorn fra andre. Er det at plagiere hvis man omformulerer noget med egne ord? Eller ville det være i orden bare man siger hvilken kilde det stammer fra? – og SKAL man altid gøre det? Men hvordan ved man hvem der egentlig er den oprindelige kilde? Der er efterhånden så mange der siger de samme ting men kalder det noget forskelligt. Jeg synes det er svært at se hvor grænsen går mellem inspiration og plagiat. Kh Ulla, der er bange for ikke at være unik nok
Good point Ulla – alt er jo relativt! OG det tager tid at bygge et overblik op over det stof, man gerne vil formidle.
MEN – jeg synes i princippet man skal citere, hvis det er noget man copy-paster fra en kilde, uanset om man ved, hvor den viden kommer fra, som man citerer – og ellers kan man jo spørge ophavsmand/kvinde om lov til gengivelse, hvis det er mere komplekst, det man gerne vil koble ind i sit eget.
At gengive noget med egne ord er jo i princippet ikke at kopiere, det er at formidle eller transformere – i min verden – men selvfølgelig er grænsen hårfin og alt afhænger jo af MÅDEN, du gør det på – ligesom i den personlige dialog for den sags skyld – det er ikke altid det, der bliver SAGT, men måden, det siges på, der afgør, hvilken genenmslagskraft eller troværdighed dit budskab får.
Conduite er med andre ord altid godt.
Når man skriver opgaver på studier er det jo også god skik at anføre noter i bunden af teksten og have en litteraturliste bagi – det samme gælder bøger.
På nettet er vi stadig lidt i junglen på mange områder, fordi der måske endnu ikke er en lovfæstet Code of Conduct, men der mere hersker en god skik og visse skrevne og uskrevne regler for god netetikette – derfor er det moralen, der – indtil videre – afgør hvem, der er inspireret på den fede måde og hvem der plagierer
Så vær ikke bange for ikke at være unik – så længe du kan vise, at din intention er ren og du gør dig umage for at se dig for, vil du – efter min mening – være godt på vej..
Håber det gir mening?
@Eva Holmark – ja, jeg synes også det er pinligt for ham – har luret lidt på om Cammilla var diplomatisk nok til at lade det passere i selve situationen……eller hvad?
Fortsat god uge til jer alle
KH Helle
Hej Helle
Tak for dit input, det giver god mening! Jeg har en baggrund som akademiker indenfor naturvidenskab og er derfor vant til noter og litteraturlister og at alt hvad man siger skal være underbygget, (måske også derfor at jeg frygter at at springe ud) men det gælder også om at finde en balance når man formidler mere “folkeligt”, da det jo ikke interesserer alle, hvilke kilder man bruger, de vil bare høre budskabet. Det kan også nemt blive for tungt at læse hvis der hele tiden er noter og henvisninger, men det er vist en anden snak
KH Ulla
Tak for et godt og – desværre – ret relevant indlæg.
Jeg har også oplevet det. Flere gange. Jeg synes, at det er voldsomt respektløst og dårlig stil. Og det er kommet meget bag på mig, hvor udbredt fænomenet er.
Mit bedste råd er at gribe knoglen (bedst) eller tasterne og få en snak med vedkommende.
Det er ikke lovligt at plagiere (skrive af uden kildeangivelse).
Der er en fin, grundig og gratis publikation om det her:
http://kum.dk/servicemenu/publikationer/2006/god-citatskik-og-plagiat-i-tekster/
kh Rebecca