Mit hemmelige tip til hvordan du opnår synlighed!

by Cammilla Rysgaard

I morges var jeg ude og holde foredrag for en række virksomheder for et erhvervs.net. Mit oplæg var omkring det at opnå synlighed med gratis markedsføring.

Alt for mange selvstændige er en velbevaret hemmelighed, fordi de ikke laver nogen form for markedsføring. For at få kunder er første skridt, at din ideelle målgruppe ved at du eksisterer, hvilket behov du kan dække og hvordan de kan få fat i dig.

Kort sagt: DU SKAL VÆRE SYNLIG!

I mine år som ansat (marketingchef/projektleder) har jeg haft millionbudgetter til reklame. De blev brugt meget traditionelt på messer, annoncer, tv-reklamer osv.

Som selvstændig kommer man ikke i nærheden af de budgetter, så det kræver en alternativ og kreativ tankegang, for at få nogle effektive resultater.

Så er det jo heldigt, at der findes masser af muligheder for gratis markedsføring!

Til mit foredrag havde jeg en liste på 10 effektive metoder til at opnå synlighed med gratis markedsføring. Et af punkterne er et af mine favoritter og det vil jeg dele med dig:

Tilbyd dig til andre (komplementære virksomheder)

Du kan opnå synlighed ved at blive eksponeret overfor andres kontaktflade. Ikke bare synlighed men også hurtigt en form for blåstempling, fordi den komplementære virksomheds brand ”smitter af på dig”.

  • Du kan f.eks. tilbyde indkøbsforeninger, personaleforeninger eller andre rabat.
  • Du kan give dit produkt væk til blogge, der har læsere i din målgruppe, som de så kan udlove til dagens give-away.
  • Det kan også være magasiner, events og andre, der vil have glæde af, at kunne give deres medlemmer, læsere din gave.
  • Tilbyd dig selv som bonus til andres pakker.
  • En messe eller et fagblad kan udlodde en session/kursusplads med dig i en konkurrence.

Ja – det er kun fantasien der sætter grænser. Mulighederne er mange.

Husk altid at gøre noget for, at dit budskab kommer frem. Det hjælper ikke noget, hvis du bruger en masse krudt på at give noget væk, men ikke har fået tydelig eksponering, med link til din hjemmeside eller endnu bedre, en mulighed for at få målgruppen til at skulle signe op med deres mail-adresse, så de kan komme med på dit nyhedsbrev i samme omgang.

Så hvem kan være dine næste legekammerater? Hvem kan du opnå en synergi sammen med?

Share

{ 0 comments… add one now }

Leave a Comment

Previous post:

Next post: