Du kan blive så kedelig, at folk falder i søvn!

by Cammilla Rysgaard on 8. august 2011

En kedelig person

For tiden følger jeg med i et program på Zulu: ”Vild med Comedy”. Det er en række kendte, der skal lave et comedy indslag på 5 minutter.

De har 5 dage (med en coach) til at forberede 5 minutter, de er vant til at være ”på” og alligevel, er de ved at omkomme af nervøsitet, inden de skal på scenen.

Det skulle efter sigende være en af de største fobier ”frygt for at tale i en offentlig forsamling”.

Hvorfor mon? Er det fordi, vi er bange for at folk ikke kan lide os? Eller for at blive afvist?

Jeg tror det er noget i den stil… (jeg ser mig jo heller ikke altid fri for den mentale blokering om at ville please en gang imellem).

Men hvis man gerne vil behage alle og prøver at gøre det så pænt som muligt, ikke skille sig for meget ud eller have for standhaftige holdninger, så kan det også blive røvsygt!

Og det værste er… du kan ikke styre det alligevel! Hvis du er på en måde, vil der være nogen, der kan lide dig og nogen, der ikke kan. Hvis du er på en anden måde, vil der være nogen, der kan lide dig og nogen, der ikke kan.

Så du kan lige så godt være dig selv 100 %. Hvis du har lidt ekstra kant, vil der være flere følelser involveret… så vil der være nogen, der elsker dig og nogen, der ikke kan udstå dig.

Jeg bliver altid tiltrukket af mennesker der står ved sig selv, skiller sig lidt ud og har lidt kant. De er fascinerende, interessante og magnetiske.

Så pointen må være… at være sig selv. Være autentisk, følge sit hjerte og tage det sure med det søde.

Share

{ 2 comments… read them below or add one }

Tine Tangdal 8. august 2011 kl. 17:44

Kære Cammilla,
Du har ret. En autentisk foredragsholder er bare så meget mere inspirerende at høre på. Og man behøver jo ikke altid være enig med vedkommende.
Som foredragsholder er det faktisk også meget lettere at være autentisk, for så kan man “nøjes” med at koncentrere sig om det budskab, man vil ud med.

Cammilla Rysgaard 12. august 2011 kl. 10:31

Ja, du har helt ret. Jeg bruger det også som lidt mental træning, inden jeg skal på scenen. Siger til mig selv; “Du kan kun være dig selv…” – har en afstressende effekt!

Kh Cammilla

Leave a Comment

Previous post:

Next post: