- Du troppede op uden nogen form for forberedelse
- Du holdt dig til de samme 2-3 personer (du kendte i forvejen)
- Du talte om dig selv 80 % af tiden
- Du introducerede ikke nogen for en anden eller bidrog på andre måder
- Du kom hjem med en bunke visitkort (og kan ikke huske hvem halvdelen er fra)
… det er i hvert fald et par af de erfaringer, jeg selv har gjort mig (og jeg har været til mange netværksmøder).
Netværk er utrolig vigtigt som selvstændig (måske afgørende)! Men man kan også hurtigt spilde tiden.
Jeg har været facilitator på mange netværksarrangementer og her er et par af mine tips til at få succes som netværker:
- Bidrag først!
Selvom du i bund og grund er til netværksmødet for egen vinding, så må du yde før du kan nyde. Lyt til folk, find ud af hvordan du kan yde værdi og giv uden forventning om at få noget igen (så skal det nok komme retur, på en eller anden måde).
. - Forbered dig
Find ud af hvad du vil have ud af mødet. Er der en udfordring, som du gerne vil have sparring på, er der en bestemt person du vil tale med eller andet. Tænk også over hvad du vil give til mødet. Er der en person du kan give et råd eller et link til en udfordring de har.
. - Vær dig selv
Du har dig selv at tilbyde. Drop sammenligninger, formodninger og facader. Alle mennesker er unikke, alle har hver deres stærke og svage sider, også dig. Man kan ikke være perfekt til alt (det ville også være for kedeligt). Netværk handler om at bygge relationer og autentiske personer er interessante.
That’s it! God fornøjelse med dit netværk.
{ 4 comments… read them below or add one }
Hej Camilla,
Du har helt ret – hvis man dropper den der vinkel med, at man skal markedsføre sig selv på den store måde, og i stedet lukker ørerne op, så kommer man som regel hjem med en oplevelse af at have mødt nogle spændende mennesker, eller i det mindste en flok mennesker med et helt andet udsyn end en selv, og det er altid spændende.
Mange hilsener Lise
Ja det er pokkers nemt at fejle til et netværksmøde. Det har jeg selv prøvet
http://www.skjoldby.com/2011/1/7/min-stoerste-fejl-som-netvaerker.aspx
Mine fejl bundede i, at jeg ikke vidste hvordan man gjorde. Det er sikkert mange andre i samme båd, så super fedt at du kommer med indspark til hvordan vi får mere ud af netværksmøder.
Hvis jeg må komme med et beskedent tillæg til “Forbered dig”. Sørg for at oplysningerne på dit visitkort er korrekte og virker. Jeg har flere gange oplevet folk give mig et visitkort, og når jeg efterfølgende vil sende dem en opfølgende e-mail så virker deres mailadresse ikke. Heldigvis er jeg i en branche hvor jeg kan hjælpe dem – men det påvirker ens førstehåndsindtryk.
Hej Lars,
Du har helt ret, det med at have et opdateret visitkort er et vigtigt signal.
Jeg har skrabet mit eget visitkort fri af alt andet end navn, tlf., twitter og mail. Det med titler, adresse, url osv. – det har det til tider med at ændre sig.
Kh Cammilla
Fint indlæg Camilla. Det der har ændret mest
For mig er fokus på hvilken værdi jeg bidrager
Med / problemer jeg løser, fremfor titel, firmanavn
Osv.
Har lavet ón-line visitkort på about.me og henviser
Hertil fra papirudgaven via bla QR-kode.
Det virker ret godt, da vores digitale footprint
Fortæller meget.