
Jeg tænker på min hjemmeside som en fysisk butik. Der kommer besøgende ind i butikken hver dag. På travle dage er der flere hundrede og på de stille dage, er der måske helt ned til 40. De kigger sig lidt omkring, og så går de videre til næste butik (og kommer måske aldrig igen).
Det er (desværre) de færreste, der kommer ind i min butik for første gang og tænker ”Jeg tror lige, jeg napper tre kurser, Tak!” Det ville ellers være dejlig nemt, hvis det var sådan det fungerede.
Jeg bliver nødt til at skabe en relation med de besøgende, hvis jeg skal gøre mig nogle forhåbninger om at sælge mine varer. De skal kende mig, kunne lide mig og have tillid til mig, før de vil købe noget. Den (måske eneste) måde at gøre det på, er at få dem på mit nyhedsbrev, så jeg kan opbygge en relation over tid.
Hvis du ikke allerede har et nyhedsbrev, så få et I DAG! Der findes masser af gode programmer til at håndtere det. Jeg bruger selv Campaign Monitor og Zenbilling. På et tidspunkt testede jeg Mailchimp, som også virkede ok. De har hver deres fordele og mangler. Prøv dig frem.
Når du så har fået dit nyhedsbrev sat op, så er her 3 tips, der vil få læsere til det!
- Tilføj en sign-up form på ALLE dine sider
- Gør det nemt og hurtigt for dine besøgende at tilmelde sig. En e-mail-adresse er alt hvad du behøver i første omgang.
- Lok med en freebie, f.eks. 3 tips til at løse et problem, en gratis videolektion eller andet.
God fornøjelse…

{ 5 comments… read them below or add one }
Hej Cammilla
Jeg vil lige dele et tip. Hvis du har et nyhedsbrevs system, hvor man kan lave et arkiv over udsendte nyhedsbreve, kan du reklamere for seneste udsendelse på f.eks. LinkedIn, Facebook, Twitter eller mail signatur således:
Har netop udsendt et nyhedsbrev med et super godt tilbud. Fik du det ikke, kan du få det ved at tilmelde dig her …
I bekræftelsesmailen sender du så linket til dit nyhedsbrevs arkiv.
Mvh
Lars Skjoldby
Blogger på http://blog.abusiness.dk
Når man udsender er der ofte risiko for at nogle vil afmelde sig.
Hov… Fik submittet for hurtigt.
Sidste linje fik jeg ikke fuldendt. Den skulle have været:
P.S. Når man udsender er der ofte risiko for at nogle vil afmelde sig. Men dette tip kan faktisk give dig en stigning af tilmeldte umiddelbart efter en udsendelse.
Tak for tippet Lars, det er helt sikkert værd at kigge på!
Kh Cammilla
Hej Camilla!
Tak for gode tips!
Hvad er fordelen ved Campaign Monitor? Jeg bruger det selv, men betaler jo hver gang, jeg sender en kampagne.
Jeg er lige startet på zenbilling men har endnu ikke brugt mailsystemet.
Kh
Maria
Hej Maria,
Campaign Monitor er bare en service til at håndtere mail-udsendelser, lige som Zenbilling, MailChimp, Aweber osv. Der findes mange forskellige og min mening er, at den største forskel er hvor nemt du kan sætte dine mails op og bruge skabeloner osv.
Jeg bruger fortrinsvis Campaign Monitor fordi det er super enkelt og gode skabeloner.
MailChimp er det eneste jeg kender til, hvor du kan sende en stor mængde ud gratis – alle andre koster. Men det ændrer sig hele tiden, så tjek de enkeltes hjemmesider for priser og vilkår.
Kh Cammilla
{ 2 trackbacks }