Forleden havde jeg besøg af en elektriker, der skulle tilslutte mit nye køleskab. Jeg spurgte om han også lige kunne fikse et par radiatorer.
Det kunne han ikke… men han kendte en VVS’er, som han kunne anbefale. Ham ringede jeg til, og han er her faktisk lige nu.
Jeg spurgte ham lige, om han også kunne fikse en klinke der var revnet (går den, så går den).
Det kunne han ikke… men han kendte en murer, som han kunne anbefale. Ham har jeg lige ringet til!
Kan du se mønsteret?
Det er ikke usædvanligt at håndværkere har en håndfuld af kolleger, som de henviser til. De får så selv henvisninger tilbage. Dette sikrer, at der som regel er fyldt kalender, med et team af ”sælgere” ude i byen.
Har du også et team af ”sælgere” der henviser kunder til dig og omvendt?
