Jeg skulle til frisøren i dag og kom forbi en Telia butik.
Som sædvanlig stod der en ung sælger lidt udenfor butikken for at kapre kunder. Jeg fik det klassiske spørgsmål; ”må jeg lige spørge dig om noget?”
Så ved man godt, hvad der er i vente!
En gang imellem synes jeg, at det er meget sjovt at iagttage deres salgsteknikker, så jeg sagde; ”ja, hvad vil du gerne spørge om?”
Sælger; ”Hvad er din yndlingschampagne?”
Mig; ”Jeg har ikke en yndlingschampagne”
Sælger; ”Hvad er så din yndlingsvin?”
Mig ”Barolo”
Sælger; ”Er det en italiensk vin?”
Mig; ”Ja”
Sælger; ”Yes, hvor er jeg god!”
Sælger; ”Hvad er så din livret?”
Mig; ”Fiskefrikadeller” (hvad vil han egentlig med de her spørgsmål?)…
Sælger; ”Dig kan jeg godt lide”
Sælger; ”Må jeg spørge, hvad du betaler i mobilabonnement?”
Mig; ”Jeg har en firmaaftale”
Sælger; ”Nå, det kan jeg nok ikke gøre billigere, ha’ en god dag!”
…?
Hold nu op! Kom dog til sagen, jeg er ikke dum. Jeg ved godt hvad du vil, men ville foretrække, at du tager udgangspunkt i mine interesser
som potentiel kunde og siger noget i stil med; ”Hej, må jeg bruge et minut af din tid på at vise vores super billige abonnement, så du kan se, om du evt. kan spare op til 1.500 kr. om året?”

{ 2 comments… read them below or add one }
Han har vel hørt, at vi har en tendens til at være mere medgørlige, hvis vi har en personlig relation til sælgeren og så tænker han – eller han har lært, at han skal skabe relationen med spørgsmål, der lyder som om han interesserer sig for dig.
At skabe den personlige relation til kunden er helt i top! Det er ikke det han gør det, det er måden altså at han gør det på….
Mange hilsner
Mette
http://www.dinchance.nu
Telia har kontaktet mig flere gange vedr. firmaaftale. Jeg synes at deres stab af sælgere har et problem når de ikke forstår et meget klart og tydeligt “nej”. Jeg oplevede for ikke så lang tid siden, at en af sælgerne smækkede røret på, da jeg spurgte ham direkte hvad det var han ikke forstod ved et ordet “nej”. Af de mange sælgere som ringer mig op, er Telia dem som har håndteret salgssituationen værst. Og så er det naturligvis prikket over i’et, at røret bliver smækket på når de ikke kan komme igennem med deres salg.