Undgå at folk får kolde fødder, efter de har købt dit online kursus!

by Cammilla Rysgaard on 6. december 2011

Jeg har netop samlet 21 af mine tips til at få succes med dine digitale produkter til mini workshoppen på torsdag i Kbh og tirsdag i Århus. Her er et af dem:

Undgå at folk får kolde fødder, efter de har købt dit online kursus!

Det er vigtigt, at være opmærksom på, hvordan du kan beholde salget. Folk kan jo rent faktisk fortryde og returnere det, de har købt.

De blev måske grebet af stemningen, men efterfølgende kan de få en følelse af, om det nu var det rigtige, om det er for mange penge, om de overhovedet har tid, kan finde ud af det osv. De bliver usikre, føler sig alene og hvis de ikke har nok support fra dig, så benytter de måske deres fortrydelsesret, inden de overhovedet er kommet i gang.

For at overvinde dette og servicere dine kunder, må du sikre, at de bliver aktiveret med det samme, så deres tanker er fyldt med andet end den tvivl og usikkerhed, der kan komme, når de er efterladt alene, indtil dit kursus går i gang.

Der er flere måder at få kunderne aktiveret med det samme. Her er 2 af de 4 tips, jeg nævner på ”Hemmeligheden bag succesfulde online kurser”:

  • Autoresponder
    De skal selvfølgelig have en autoresponder med bekræftelse. I stedet for blot at sende en kort bekræftelsesmail, så mind dem om hvad det er, de har købt. Skriv om alle de gode ting de får ud af det. Tillykke… nu skal du høre hvad der skal ske på det kommende kursus. Brug nogle af dine bullets fra din salgstekst.
    .
  • Opgave
    Giv dem en opgave eller få dem til at udfylde et spørgeskema hvor de skal svare på 3-5-10 spørgsmål.

Uanset hvad, så skal du altså sikre en eller anden form for aktivering med det samme, for at øge chancerne for at beholde salget.

Hvad kan du gøre, for at aktivere og bekræfte dine købere med det samme?

Share

Leave a Comment

Previous post:

Next post: