Om

Hej!

Jeg hedder Cammilla Rysgaard og er glad for at byde dig velkommen her på siden.

Jeg interesserer mig for online business, marketing, iværksætteri og personlig udvikling.

Jeg har i mange år arbejdet med marketing.

Da jeg gik på handelsgymnasiet, havde jeg et studiejob som webmaster. Dernæst læste jeg merkonom i markedsføring og startede som marketingkoordinator hos FLSmidth.

Derefter har jeg arbejdet som Project Manager på et reklamebureau, Marketing Manager i et e-learning firma og marketingchef i et teleselskab.

Jeg har deltaget på et hav af kurser indenfor personlig udvikling og i 2007 blev jeg uddannet coach hos Manning Inspire. Det var startskuddet til, at jeg valgte at blive selvstændig.

Det har været en fantastisk rejse fyldt med oplevelser.

I 2011 skrev jeg bogen ”Din guide til positivt selvværd”, der bl.a. blev udvalgt som månedens bog i Bogklubben for Sundhedsprofessionelle, har været input til en udsendelse i lokal-tv, et program på P4 og artikler i flere ugeblade.

Jeg har deltaget på kortere uddannelser, kurser, mentorforløb mm. indenfor marketing. Siden jeg blev selvstændig, har det især været de internationale marketeers, der har inspireret mig og jeg har flere gange været i New York for at deltage på kurser, konferencer og networking.

I 2012 skrev jeg bogen ”Medlemsside Manualen” med omtalen: Kom med bag scenen og opdag mulighederne for at gøre din viden, hobby eller interesse til en profitabel forretning online!